Sikr din økonomi som nyuddannet mens du studerer

Denne artikel indeholder annoncørbetalt indhold.

Den dag, du færdiggør din uddannelse, vil altid stå som noget særligt. Som noget helt specielt. Følelsen af sejr og at have opnået noget stort. Herfra er der kun at se fremad og glæde sig til, at karrieren skal tage sin begyndelse. Måske er den allerede begyndt?

Men for nogle, så er dét at være nyuddannet ikke lig med at have et arbejde på hånden. De skal nemlig i gang med den store jobsøgningsproces, hvor jagten på drømmejobbet bliver skudt i gang.

Det er der intet galt i eller unaturligt over. Langt de fleste nyuddannede har ikke et job på hånden, den dag de dimitterer. Men derfor er det vigtigt, at de har en forsikring mod arbejdsløshed. Og det får de ved at være medlem af en såkaldt arbejdsløshedskasse, som de fleste nok kender som en A-kasse.

A-kassen sikrer dig, at du har en stabil og fast indkomst – altså dagpenge – når du står uden arbejde og er færdig med at studere. Det betyder nemlig også, at du ikke længere får SU.

Du skal melde dig ind i A-kassen i god tid

Hvis du vil have dagpenge fra den dag, du er færdig med at studere, skal du have været medlem af en A-kasse i mindst et år forinden. Hvis ikke, skal du i en såkaldt karensperiode, hvor du så at sige sidder over i en periode.

Den periode tæller den første måned. Og det er mange penge, du går glip af, hvis du skal igennem karensperioden først.

Som studerende kan du melde dig gratis ind i de fleste A-kasser. Derfor er det ingen hindring for dig rent økonomisk at blive medlem. Der er faktisk ingen ulemper ved, at du melder dig ind i en A-kasse, mens du studerer.

Du er nemlig sikret økonomisk fra den dag, du er færdig med at studere. Det giver dig tryghed og vished om, at det nok skal gå, selvom du ikke har et job på hånden fra start af.

Du kan fokusere på at afslutte dit studie ordentligt. Og når du er færdig, så kan du kaste dig over jobsøgningen uden bekymringer om din økonomi.

Din A-kasse kan mere end blot at udbetale dagpenge

Nu lyder det måske som om, at din A-kasse kun har den funktion, at den skal udbetale dagpenge til dig. Det er også en vigtig funktion, men din A-kasse kan så meget mere end det.

Igennem din A-kasse får du masser af sparring og rådgivning om din jobsøgning. Du får hjælp til at skrive gode ansøgninger og skrue dit CV sammen. Du får hjælp til jobsamtalen og networking.

Du er altså med andre ord ikke alene. Du har altid nogen, du kan læne dig op ad og få sparring med. Samtidig med at du ikke skal bekymre dig din økonomi.

En A-kasse hænger ofte også sammen med en fagforening, og igennem din fagforening kan du ligeledes få hjælp og rådgivning til din jobsøgning.

Det er altså med andre ord en rigtig god idé, at du melder dig ind i en A-kasse og gerne et år før, du bliver færdiguddannet. På den måde sikrer du, at din økonomi kan hænge sammen, mens du søger dit første job.